Den abstrakte realisme – Jan Jensen

Den abstrakte realisme

Træffer man nye mennesker, er det indledende klassiske spørgsmål gerne: “Hvad arbejder du så med?” Når jeg fortæller, at jeg arbejder som kunstmaler, følges mit svar gerne op af en morsom konstatering om mit fags sociale gennemslagskraft: “Det troede jeg først, at man kunne leve af, når man er død!” Samtalen fortsætter og en anden kollektiv forståelse af kunstens klassiske væsen udtrykkes i det næste spørgsmål: “Er dine billeder abstrakte eller er de naturalistiske? “Det er den almindelige folkelige forståelse af billedkunstens yderpunkter, hvor det naturalistiske udtrykker traditionen og det abstrakte er det moderne, som ikke kan - eller skal forstås. Abstrakt betyder forestillingsløs.

En kendt dansk maler - Mogens Andersen - har udtrykt den abstrakte kunsts essens i et modspørgsmål: “Hvem forstår en fransk bøf?” Den abstrakte idé er at frigøre billedet, så det - ligesom musikken - kan tale direkte til vores sanser.

Det første rigtige abstrakte maleri blev malet omkring 1910, og tilskrives den russiske maler Wassily Kandinsky ( 1866-1944). Han tog sig den frihed spontant at dyrke sin egen indskydelse. Kandinsky var ikke hyret af kirken eller magthaverne til at stille sit talent i "sagens" tjeneste. Han søgte en værdi - en sandhed i sig selv, som i sin sandruhed ville blive almengyldig.

Sandheden er, at kunsten med det naturalistiske gennembrud sidst i 1860erne, har udviklet sig til en urskov af individuelle billedkunstneriske markeringer af den personlige frihed. Kunstnernes mål var - og er at finde en helt personlig stil. At udtrykke en personlig synsvinkel eller et særligt følsomt væsen. Alt efter temperament kan kunstneren frit vælge at dyrke abstraktionen i et klassisk - eller - i et romantisk udtryk.

Den klassiske abstrakte kunst var en objektiv undersøgelse af billedmediets virkemidler, der udfoldede sig som en konkret, videnskabelig grundforskning.

Det abstrakte romantiske udtryk gav los for de kaotiske og heftige følelser, og udfoldede sig kalligrafisk og ekspressivt.

Den kunstneriske udvikling hang sammen med de såkaldte humanistiske menneskedoktriner, der - med historisk baggrund i den amerikanske frihedskrig mod englænderne og kommunardopstandende i Frankrig i slutningen af 1700tallet - formede sig som generelle politisk krav i begyndelsen af 1900tallet. Friheden til at handle, tale og mene var ikke længere nogen privilegier, der tilhørte den herskende klasse. Den kulturgryende nyskabte arbejderklasse, der opstod ved en menneske-koncentration, skabt af de få der ejer produktionsapparatet, gjorde sine krav gældende om menneskeret og medindflydelse på produktionsapparatet. Slagordet var frihed! Frihed for den enkelte til at vælge.

Den frihedstrang og værdiladning af det enkelte menneske - menneskerettigheder - afspejlede sig selvfølgelig også i kunsten. Kunstneren søgte sandheden i sig selv.

Nationalsocialismen i Europa - i særdeleshed i Tyskland - satte en kraftig parentes om disse liberale kræfter. Statens ve og vel gik forud for den enkelte. Alt andet var “entartet” og blev brændt på bålet. Kunsten skulle gå i idealstatens tjeneste. Mennesket skulle sætte sig ud over sine personlige behov og ofre sig. Kunst, der ikke kunne opstille et målrettet ideal til opdragelse af befolkningen, var ubrugelig. Staten havde brug for en gammeldags propagandakunst, der kunne vække og styrke den nationale fællesskabsfølelse og pege finger af fjenden. Her var ikke brug for abstrakte idealer, der gav den enkelte rettigheder til at føle og se på sig selv som et unikt individ.

Efter 2.verdenskrig blev den abstrakte avantgarde især brugt af vestmagterne, som klare symbolværdier for et opgør med totalitære stater. Den kolde krig mellem vestblokken og østblokken blev på mange måder udkæmpet som en kunstnerisk krig. Billederne, musikken og ikke mindst sporten skulle fortælle om “systemets” overlegenhed.

ARTMONEY JAN JENSEN Serien ROBIN HOOD

Den klassiske forestilling om den moderne kunsts grundlæggende modsætningsforhold mellem naturalismen og det abstrakte er lige så passé som den ideologiske kamp mellem øst og vest! Den kunstneriske grænse - udtrykt som et fagligt og professionelt håndværk - er helt ophævet. Kunstværket er blevet en mulighed - en rolle for alle. Reglerne eksisterer ikke mere. Kunstakademierne har ikke længere monopol på at lærer de studerende om grundlovgivende tekniske færdigheder for at udtrykke sig i et billedsprog. Der er nemlig ingen krav til kunsten mere. Kunstakademierne kan som læreanstalter allerhøjest tilbyde sine studerende et grundigt studie i personlig markedsføring.

Det kunstneriske frie udtryk er blevet en måde at forholde sig til livet på. Vi er ikke mere bundet af konkrete opslidende krav om at arbejde for at overleve. Vores samfund er et grænseoverskridende overskudssamfund, hvor det arbejdsfrie menneske ikke ryger eksistentielt på røven. Vi er lige meget! Udfold dig! Udtryk dig! Bliv kaospilot i dit eget jumbo-jet-set! Kast dig ud - uden faldskærm - i en artistisk udfoldelse. Dit liv skal leves som et unikt kunstnerisk udtryk!