Jeg begynder hvor de andre holder op – Jan Jensen

Jeg begynder der hvor de andre holder op

Dadaisterne gassede billedkunsten under første 1. verdenskrig og tog livet af den. De skønne kunster var ikke andet end magtelitens forløjede institutionshuse af horer og bedragere! Mange åndrige og indsigtsfulde kapaciteter har siden været med til at sprænge kunstens rammer og gang på gang afsagt dødsdommen over de klassiske udtryksformer som maleri og skulptur. Det er de nye dynamiske og demokratiske medier, der er fremtidens kulturelle værktøjer: Foto, video, film, cyberspace, etc.

Alligevel er der nogle reaktionære idioter, der nægter at strække håndens værk og overgive sig til de tekniske kunstmaskiner. Min romantiske påstand er, at ingen af de moderne billedmedier - kvalitetsmæssigt - kan hamle op med det håndmalede billede og den ditto-formede skulptur.

 

Den gode håndværksudførte kunst har en intensitet, der stadig er den digitale, énøjede billedstrøm overlegen, fordi den konkrete, materialiserede kunst virker og forholder sig til det virkelighedens rum vi nu engang lever i. Der er ingen distancerende filtre mellem handling og værk. Medie-kunstens virkerum fremkaldes i monitorer, på filmlærreder og skærme i total mørke, for overhovedet at kunne ses.

Hovedstrømningen i den moderne kunst afspejler vores travle hverdag, hvor vi hele tiden skal flytte os. Vi må ikke opholde os for lang tid på samme sted. Vores succes måles i om vi har fart på. Accelerationsevnen er blevet et konkurrenceparameter, hvor det drejer sig om at være foran og forudseende. I den internationale kunstverden skal billedstrømmen derfor være stor. Det drejer sig om at holde så mange bolde i luften som muligt, I den overhalingsbane har billedkunstnere, der stadig udtrykker sig gennem maleri og skulptur, frustrerende travlt med at afføre sig kilometervis af ekspressionistiske brede efterladenskaber uden betydning.

Det gider jeg ikke! Jeg vil hellere begynde dér, hvor de andre har givet op. For mig er tiden ikke en røver, men en rummelig kilde til håndværksmæssig indsigt, hvor der er plads til at fortælle historierne færdige. Mine værker er meget lidt moderne. De er sentudviklede!